Luk

Hamalainen med i slidsom Dresden-sejr

| 2. Bundesliga | 1 kommentar
Hamalainen med i slidsom Dresden-sejr
Foto: Getty Images

Infoboks

Hamburger SV - Dynamo Dresden
2. Bundesliga (23/11)
bet365 1,33 5,50 7,50
NordicBet 1,35 5,00 8,00
Oddset 1,33 4,90 8,00

Brian Hamalainen spillede alle 90 minutter, da Dresden tog en meget vigtig sejr i bundstriden i den næstebedste tyske række.  

Siden 2018 har Brian Hamalainen været en del af Dynamo Dresden, der huserer i 2. Bundesliga. 

Mens danskeren, da han var fit, spillede stort set alle opgør i forrige sæson, har det været en anden sag i denne.  

Ni gange har danskeren således siddet på bænken i den andenbedste tyske liga.  

Fredag aften var han dog tilbage i startopstillingen, da Dresden - sidst i 2. Bundesliga - tog imod Wehen Wiesbaden - næstsidst i 2. Bundesliga - i en regulær bundkamp.


Holdene havde forud for kampen kun skaffet sig henholdsvis ni og 10 point, hvilket kampens indledning også bar præg af.  

Blændende fodboldspil var der således ikke meget af - i stedet stod det klart, at det var knofedt og hårdt arbejde, der skulle blive afgørende. 

Kort før første halvlegs slutning brød Dresdens massive endetribune ud i kollektiv jubelrus, da Moussa Kone snød sin direkte oppasser og sendte en flad bold i fødderne af svenske Alexander Jeremejeff, der nemt kunne score. 

I anden halvleg var Wehen tvunget frem. Men chancer blev der ikke skabt mange af.  

Dresden havde overordnet fin kontrol, og da kampen blev fløjtet af var der glæde at spore hos hjemmeholdets spillere og de vokale fans.  
 


Af Kristian K. Jørgensen
Onsdag 13. november