Luk

Hammarby delte med Falkenbergs

| Sverige | 0 kommentarer

Infoboks

Hammarby - Falkenbergs FF 1-1
Allsvenskan
10' 0-1 Anton Wede
72' 1-1 Alex Kacaniklic

Hammarby med to danskere fra start kunne ikke overvinde bundholdet fra Falkenbergs FF, der også havde et dansk islæt.

Hammarby og Falkenbergs FF stødte onsdag aften sammen i den nederste halvdel af Allsvenskan.

Hammarby, der havde danske Mads Fenger og Jeppe Andersen med fra start, kunne med en sejr rykke op på en midlertidig femteplads, hvis andre resultater gik deres vej.

Falkenbergs FF og danske Marcus Mathisen, der var med fra start for gæsterne, skulle forsøge at spille sig fri af en delt nedrykningsplads.

Det var gæsterne, som kom bedst fra start. Ti minutter efter startfløjt kunne svenske Anton Wede puffe en returbold i målet på kort afstand. 1-0.

Hjemme på Tele2 Arena i Stockholm var det Hammarby, der satte sig tungt på boldbesiddelsen, men det kneb med at få skudt på mål. Det blev således ikke til et eneste skud inden for målrammen for hjemmeholdet, der gik til pause bagud med ét mål.

Hammarby fortsatte sin dominans i anden halvleg, hvor man dog fortsat havde svært ved at spille sig forbi Falkenbergs' forsvar.

Dommerens ur skulle runde 73 minutter, før hjemmeholdet kom til mål - og sendte bolden i det. Efter et klumpspil på kanten af det lille felt, fik Alexander Kacaniklic bolden for fødderne og sparkede med et sløvt spark bolden langs jorden over i mål på fjerneste stolpe. 1-1.

Flere skud på mål blev det ikke til for hverken Hammarby eller Falkenbergs FF. Hammarby kravler med resultatet op på syvendepladsen, mens Falkenbergs FF spiller sig op på en delt 12. plads.

 


Af Lasse Rene
Fredag 27. november
Torsdag 26. november