Luk

Hammer om Sabbi-bud: Løgn og latin

| International | 6 kommentarer
Hammer om Sabbi-bud: Løgn og latin
Foto: Getty Images / Lars Rønbøg

Infoboks

Strasbourg - Maccabi Haifa
Europa League Kvalifikation (25/07)
bet365 1,36 4,50 7,00
NordicBet 1,38 4,80 7,00
Oddset 1,35 4,60 6,90

Sportschef Jens Hammer Sørensen afviser, at Maccabi Haifa har budt på og talt med Emmanuel Sabbi.

Hobros offensive es Emmanuel Sabbi har længe tiltrukket sig opmærksomhed fra ind- og udland.

Tidligere på ugen kunne BT så fortælle, at den nordjyske klub stort set var enige med Maccabi Haifa om en pris på knap 600.000 euro, svarende til omkring 4,5 millioner danske kroner.

Den israelske storklub havde derfor fået lov til at tale med den 21-årige amerikaner, der dog sagde nej tak til buddet, skrev BT.

Men er faktuelt forkert, fortæller Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

- Det er løgn og latin. Vi har ikke accepteret eller været tæt på at acceptere noget bud på Sabbi. Slet ikke på 600.000 euro, siger han til bold.dk.

Jens Hammer Sørensen bekræfter dog, at Maccabi Haifa har henvendt sig til Hobro.

- Vi har fået en henvendelse fra Maccabi Haifa, ja, men vi er aldrig blevet enige om noget som helst, siger Jens Hammer Sørensen og fortsætter:

- De spørger, hvad prisen er. Vi siger, at det er omkring en million euro, som vi har sagt til alle. De spørger, om de kan give et mindre bud, og vi siger nej.

Hobros sportschef ønsker ikke at oplyse, hvad Maccabi Haifa præcist ønskede at byde, men fortæller, at det var over 600.000 euro.

BT oplyser til bold.dk, at de fastholder historien og at de har set dokumentation for korrespondance mellem de to klubber.

Selvom interessen for Emmanuel Sabbi har været stor, så har ingen klub afgivet et bud, som Hobro har accepteret og dermed udløst muligheden for at forhandle med den unge angriber.

- Ikke endnu nej. Vi synes, at transfervinduet arbejder for os. Sabbi er ikke set bedre endnu. Det samme med eksempelvis Babayan, siger han og fortsætter:

- Vi skal spille syv kampe, inden vinduet lukker, og vi tror på, at vores spillere bliver mere og mere værd i det her vindue. 

Emmanuel Sabbi har spillet 51 kampe for Hobro og scoret ni mål.


Af Anders Borup
Tirsdag 23. juli
Mandag 22. juli