Luk

Hamsik viste ingen nåde mod landsmænd

| Europa League | 0 kommentarer
Hamsik viste ingen nåde mod landsmænd
Foto: Getty Images

Napolis Marek Hamsik var på pletten med en scoring og en assist, da hans landsmænd fra Slovan Bratislava blev sendt hjem med et nederlag på 3-0 i gruppe I.

Marek Hamsik var ekstra opsat på Napolis hjemmekamp mod Slovan Bratislava i Europa Leagues gruppe I, da holdene her til aften tørnede sammen.

Udover at holdet kunne spille sig på førstepladsen, stod han over for sine landsmænd og sin tidligere klub i opgøret.

Det var dog ikke venskabelige følelser, der kom til udtryk i opgøret. Blot seks minutter inden kampen havde Hamsik næstsidste fod på 1-0-scoringen.

Hamsik fandt Dries Mertens, der huggede bolden i modsatte hjørne til 1-0. Ti minutter senere ville Hamsik selv på tavlen. Han løb et frispark i møde og flugtede bolden forbi Dušan Perniš i buret til 2-0.

Med et kvarter igen kom Duvan Zapata højest på et hjørnespark og scorede til 3-0, der også blev kampens resultat. Dermed slutter Napoli på førstepladsen.

I Schweiz var Sparta Prag på besøg hos Young Boys i en direkte duel om en plads i næste runde. Young Boys scorede med 12 minutter igen på et straffesparksmål af Guillaume Hoarau og udbyggede i overtiden til 2-0. Dermed snuppede de andepladsen i gruppen.


Af Adam Egholm Madsen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 15. oktober