Luk

Hannover-træner vil tale med Uffe Bech

| Bundesliga | 0 kommentarer
Yussuf P. & co. banker Hannover - se alle målene her
Hannover-træner vil tale med Uffe Bech
Foto: Getty Images

Den nye Hannover 96-træner, Thomas Doll, vil tale med Uffe Bech, der ikke har spillet for klubben siden sit lejeophold i Brøndby.

Uffe Bech fik sit lejeophold i Brøndby delvist spoleret af skader, og han har endnu ikke spillet for Hannover 96, siden han i december vendte tilbage til sin tyske klub.

Nu vil den nye træner, Thomas Doll, som blev ansat sidst i januar, have en samtale med den 26-årige dansker..

- Jeg vil også mødes med Uffe Bech og lære ham at kende ham. Jeg vil gerne høre, hvad der er sket i fortiden. Lad os se, om vi kan gøre det i næste uge, siger Doll til klubbens Twitter-profil.

Uffe Bech har siden sit skifte fra FC Nordsjælland til Hannover i 2015 været ramt af flere skader og blot spillet 19 kampe for klubbens førstehold.

Hannover 96 ligger næstsidst i Bundesligaen.


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 18. august
Lørdag 17. august