Hans Henrik Andreasen stoppede ved årsskiftet sin aktive fodboldkarriere, og i foråret har den tidligere midtbanespiller været assistentræner i FC Sydvest.
For fremtiden skal Andreasen dog selv stå i spidsen for 2. divisionsklubben. Det er en realitet, efter at han mandag er blevet præsenteret som klubbens nye cheftræner, og det vækker glæde i klubben.
- Det er et kæmpe scoop for vores klub, at vi kan tilknytte en sådan kapacitet som træner for vores 2. divisions hold, siger formand Anders Lund til Jydske Vestkysten.
I sin sidste tid som aktiv repræsnterede 39-årige Hans Henrik Andreasen Ringkøbing, men den tidligere midtbanespiller er mest kendt for sin tid i henholdsvis OB og Esbjerg.
I alt nåede han 397 kampe i Superligaen, hvilket lige nu kun overgås af AaB's Rasmus Würtz.



FC Sydvest
CampoBet 2. division






























