LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Hareide er imponeret af fantastisk Braithwaite

| La Liga | 10 kommentarer
Landsholdets nye mand Joachim Andersen: En drøm at spille for de største klubber i verden
Lasse Schöne om sensationen på Bernabéu: Det er helt sikkert noget, jeg vil huske tilbage på
Se Danmark-Belgien gratis i Slagelse
Englandsdanskerne, del 1: Billing på landsholdet, Lössls formkurve og mulig Zanka-transfer
Highlights: Leganes - Girona (La Liga)
Hareide er imponeret af fantastisk Braithwaite
Foto: Getty Images

Infoboks

Danmark - Irland
EM Kvalifikation Gruppe D (07/06)
bet365 1,61 3,40 6,50
NordicBet 1,64 3,80 5,85
Oddset 1,62 3,60 6,40

Landstræner Åge Hareide er meget imponeret af Martin Braithwaites første tid i Leganes, hvor det er blevet til scoringer mod både Real Madrid og Barcelona.

Martin Braithwaite sagde allerede i sommer under VM, at han gerne ville væk fra Middlesbrough.

Det lykkedes dog ikke dengang, og efter transfervinduets lukning scorede offensivspilleren ikke en eneste gang for Championship-klubben, og til sidst gled han helt ud af truppen.

I januar lykkedes det dog for Braithwaite at komme væk. Leganes viftede med en lejeaftale, og den danske landsholdsspiller slog til og rykkede til Spanien.

I løbet af de første to uger scorede han mod både Barcelona og Real Madrid og har nu i alt scoret fire gange. Han har med andre ord fundet fodboldglæden igen, og det glæder landstræner Åge Hareide.

- Jeg tror, han trives bedre lidt sydligere i Europa, siger Åge Hareide med et grin, inden han fortæller, at han er meget imponeret.

- Han har gjort det fantastisk, og de er meget glade for ham. Han har været god i sine kampe og fik en kanonstart ved at score mod både Real Madrid og Barcelona - det kunne ikke blive meget bedre, siger Åge Hareide.

Siden Pione Sistos form begyndte at dykke, har Martin Braithwaite leveret stærkt for landsholdet, og det glæder landstræneren at se.

- Han har på mange måder taget over efter Sisto. Han er en lidt anden type og er måske lidt mere målfarlig. Han kan spille på flere positioner fremme i banen, og på den måde er han måske lidt mere anvendelig. Han er hårdtarbejdende og hurtig, og det er gode ting.

- Martin er samtidig på jagt efter en ny kontrakt et eller andet sted, og derfor kan det være fint at vise sig frem på landsholdet nu, siger Åge Hareide.

Martin Braithwaites kontrakt i Middlesbrough løber helt frem til sommeren 2021. Derfor skal der penge op af lommen hos en eventuelt ny arbejdsgiver.

nicolai@bold.dk


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

10 kommentarer

Dahl 08:56          
FCK?
ThomasDiego 09:41          
Tænker at han vil koste omkring 30-50 mil at købe fri, det er nok lige i overkanten for fck. Middlesbrough gav næsten 90 mil for ham, så mon ikke de vil kræve omkring 50 mil.
JUXTAPOZ 09:41          
@Dahl

Det vil da godt nok være et stort skridt ned. Tror han har højere ambitioner end det kolde Danmark.
turbocharlie666 09:49          
Gad vide hvad der sker med Sisto som hans niveau er dalet, er det pga. Celta bare er røv elendige i år ? eller er det ham, som er faldet sååå voldsomt i niveau ?
OAJ-Kongen 09:53          
Man ved bare at når Martin B nu bliver betragtet som starter på landsholdet så kan han slet ikke!!!
Håber jeg tager fejl, kunne være fint hvis niveauet var til at være konstant farlig på den kant, nu da vi ikke har nogen angribere på ordentligt niveau i landet, så lugter det vel af at Yussuf skal prøves helt fremme?

Bliver ihvertfald ikke morsomt mod Schweiz hvis Jørgensen skal spille fremme, ham Schar fra Newcastle vil æde ham fuldstændigt.
BoroDane 10:15          
Haha FCK! For det første skal en klub formentlig betale minimum 60 mio kr. for ham, og dernæst skal en klub forhandle med spilleren som pt. er på omkring 2 mio. kr. om måneden. Jeg tror desværre ikke engang Leganes har råd til ham. Han skal uden tvivl videre, både for klubbens og hans egen skyld, men det bliver svært hvis ikke han er klar på at gå voldsomt ned i løn, for der findes næppe en klub der er dumme nok til at betale han nuværende løn. Det er forbeholdt topklubber og desperate engelske klubber, og det bliver næppe aktuelt for MB.
Avalanche 10:26          
Gad vide hvad der sker med Sisto som hans niveau er dalet, er det pga. Celta bare er røv elendige i år ? eller er det ham, som er faldet sååå voldsomt i niveau ?
Alt vi ved er, at det hans udeblivelser for Celta skyldes "personlige årsager", hvilket også har sænket hans niveau betydeligt sammenlignet med sidste år.

Men ift. Braithwaite, så er skiftet til Leganés fantastisk. De er vilde med ham dernede, og han har været ønsket længe. Det er så fedt at se en dansker, der måske træder et lille skridt ned af stigen, men til gengæld præsterer, udvikler sig i en stærk liga og bliver en profil på sit hold.
Lørdag 25. maj