Luk

Hareide har fidus til Malmö mod ramte FCK

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Hammarby - Malmö FF
Allsvenskan (20/10)
bet365 2,62 3,50 2,50
NordicBet 2,70 3,55 2,50
Oddset 2,60 3,45 2,45

Landstræner Åge Hareide har stor tiltro til Malmö FF, når den svenske klub spiller på hjemmebane, som holdet gør torsdag aften mod FC København i Europa League.

Den danske landstræner Åge Hareide har store tanker om sin tidligere hjemmebane i Malmø, og han forventer, at det kan blive svært for FC København i torsdagens Europa League-kamp mod Malmö FF.

- Jeg vil altid tro på Malmö, uanset hvilket hold som kommer på besøg. Når først man har oplevet atmosfæren i Malmö på de her aftener, så ved man, hvor meget det kræver at besejre Malmö, siger landstræneren til svenske Expressen.

Hareide var træner for FCK's modstandere i to år, inden han overtog roret på det danske landshold, og når han ser helt objektivt på kampen, så bliver det noget mere lige.

- Det er sagt lidt med hjertet. Med fornuften ligner det uafgjort – også fordi jeg tror, at FCK vil være tilfreds med uafgjort i Malmø.

Hareide lægger vægt på, at FCK's mange skader kan blive en stor fordel for hans tidligere klub – og særligt fraværet af Dame N'Doye er dyrt.

- De har været meget afhængige af N'Doye, som havde en god sæson i fjor. Nu hvor han har været skadet, så kan det ses på deres spil.

- De er ikke lige så gode til at holde fast i bolden nu og til at udnytte kanterne offensivt ved at bringe backerne med frem, så de kan slå indlæg. Det er der, de er gode, og så er de stærke i straffesparksfeltet.

Kampen mellem FCK og Malmö sparkes op klokken 21.00 i Malmø.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Jonas Dalgård

6 kommentarer

JakobFC 15:30          
Det er da utroligt at han ved så meget om fcks spil når han aldrig er på stadion og se én eneste superliga kamp. Han har måske fået set noget superliga tv fra sygesengen...
Job 15:44          
Det er da utroligt at han ved så meget om fcks spil når han aldrig er på stadion og se én eneste superliga kamp. Han har måske fået set noget superliga tv fra sygesengen...
Tror godt du kan regne med, at Hareide ser stort set alle FCKs kampe...
Rundsaven 16:20          
Jeg frygter for resultatet i aften. Malmø virker til at være et godt sammenspillet hold. At vi taber til hold som Hobro og næsten røg ud til Hillerød siger noget om holdet nuværende forfatning .
Kongen af København 16:24          
At vi tabte til Hobro var ikke godt nok. Men hvorfor er det at folk vil gøre det til at FCK nærmest er lidende for tiden? Selvfølgelig kan vi ikke forvente at vi spiller så godt som vi gjorde i foråret, men er det virkelig så galt som nogen vil gøre det til? Jeg synes det ikke. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det f.eks. var i efteråret 2017 for de folk så.
Sir_Cumcised 16:32          
"Men hvorfor er det at folk vil gøre det til at FCK nærmest er lidende for tiden?"
Det kan være på baggrund af kampene? Hobro, AaB, Riga og Hillerød var ikke ligefrem magtdemonstrationer. At lukke to mål ind mod Silkeborg er heller ikke høj klasse. Lugano kampen blev vundet men uden at imponere vanvittigt. FCK er ikke hvor de har været, og jeg er helt med på at der er skader, nye spillere osv, men det er nu engang faktum at det ikke ser imponerende ud for tiden.
Kongen af København 16:54          
Hobro var uden tvivl ikke godt nok. De andre kampe du der nævner synes jeg lidt har sin egen historie. Men klart at vi selv har sat overliggeren for vores niveau qua vores forår, og selvom vi pt. ikke spiller på det niveau, så er det altså stadigvæk godt nok til at ligge i toppen i ligaen og 3 point i første EL kamp. Jeg vil også mene at det er nok til i hvert fald 1 point i aften. Men vi får se. Jeg synes dog ikke at alt er så galt som nogen vil gøre det til.
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober