21-årige Kasper Dolberg har endnu primært været indskifter på det danske landshold, men landstræner Åge Hareide har stor tiltro til Ajax-angriberen.
Især hvis Dolberg kan holde sig skadesfri.
- Jeg håber, Dolberg kommer på banen mod Real Madrid, så han kommer op mod de allerbedste. Kasper er en ung angriber med en stor fremtid foran sig, og vi har brug for folk, der kan sparke bolden i mål, siger Hareide i et interview med TV3 Sport og tilføjer:
- Han har et kæmpe potentiale, derfor var han med til VM. Det er en god måde at starte karrieren på, at komme ind fra bænken og spille sig ind. Han har et stort potentiale, men han skal finde stabiliteten og undgå skader.
- Mange afbræk hjælper ikke. Jeg tror, en målscorer er afhngig af at være på banen mest muligt, så han laver mål regelmæssigt. Det giver selvtillid.
I første omgang starter Dolberg på bænken sammen med Rasmus Nissen, når Ajax i aften har besøg af Real Madrid i Champions League.
1 kommentar