



Det har været nogle vilde uger i Rosenborg, som inden søndagens opgør imod Odds BK var uden sejr i fire kampe. Samtidig meddelte Åge Hareide i midtugen, at han stopper som træner i Rosenborg til nytår, fordi han går på pension.
Derfor var Hareide og co. i den grad under pres imod Odds BK, som var a point med Rosenborg på 15 før kampen.
Kampen begyndte med rigtig god underholdning og chancer i begge ender. Efter et kvarter kom forløsningen for Rosenborg. Bolden blev chippet ind ved bagerste stolpe, hvor Dino Islamovic headede bolden det sidste stykke over stregen til 1-0.
Odds fik dog svaret igen med en helt vild scoring. Gilli Rolantsson tog chancen fra distancen og med et dykkende skud gik bolden ind helt oppe i hjørnet til 1-1.
I overtiden af første halvleg kom Rosenborg dog igen i front, da Kristoffer Zachariassen fik bolden i kassen til 2-1 tæt under mål.
I anden halvleg fortsatte kampen med at underholdende affære, og efter 89 minutter løb Rosenborg ind i en ny skuffelse.
Efter noget klumpspil i feltet lagde Tobias Lauritsen bolden over i det lange hjørne til kampens slutresultat 2-2.
Et nyt, skuffende resultat for Hareides Rosenborg, som var lige ved at tabe opgøret i kampens overtid.
Med det ene point har Rosenborg nu 16 point efter 12 kampe.


Odds Ballklubb
Rosenborg
Norge Eliteserien


































