Luk

Hareide om Zanka: Vi er skinhellige i Norden

| International | 59 kommentarer

Infoboks

MP Antalyaspor - Fenerbahce
Süper Lig (29/02)
bet365 4,50 4,00 1,70
NordicBet 4,15 3,80 1,78
Oddset 4,10 3,70 1,77
YouBet 4,25 3,60 1,74

Landstræner Åge Hareide udviser forståelse for Mathias Zanka Jørgensens situation i Fenerbahce. 

Landsholdsspilleren Mathias Zanka Jørgensen optrådte sammen med sine holdkammerater for et par uger siden i et t-shirt, der hyldede det tyrkiske militær under en opvarmning før en kamp for Fenerbahce. 

Det kom i kølvandet på det tyrkiske militærs aktioner i Syrien, og landstræner Åge Hareide udviser forståelse for Zankas dilemma. 

- Jeg har set billederne, og jeg har snakket med Zanka om det, siger Hareide i forbindelse med mandagens landsholdsudtagelse, men undgår at referere direkte fra samtalen med stopperen. 

- Jeg tror, man skal se på det som om, at han er en del af en klub, der har bakket op om Tyrkiets øverste mand. Og det kan være svært for ham ikke at stille op, for han er en del af et hold.

- Du må næsten spørge Zanka, når han er færdig med sin fodboldkarriere, hvad han tænkte i øjeblikket. Men man får nok ikke et klart svar fra Zanka nu. Det tror jeg ikke, og det er helt naturligt.

Skinhellige i Norden

Hareide mener, folk i de nordiske lande nogle gange er lidt for hurtige på aftrækkeren i forhold til forargelsen. 

- Vi heroppe i Norden, vi er så helvedes skinhellige. Vi har et demokrati, og vi er så kloge og fantastiske. Og hver gang vi rejser et sted hen, der ikke har demokrati eller ikke respekterer vores regler, så skriver man om det i avisen. 

- Vi har et tilfælde med Qatar og Dubai, og det var også oppe med Rusland til VM. Om vi skulle rejse til VM? Så blander man politik og idræt, og jeg ser helst, at det er adskilt. 

- Når vi spiller mod nogen fra Rusland eller Mellemøsten, så spiller vi mod fodboldspillere, der er ligesom os. I det øjeblik er de fodboldsspillere, siger Hareide og tilføjer: 

- Det med Zanka handler for hans del – tror jeg - mest om, at han er en del af et hold. Det kan man være uenig i, men jeg tror ikke, at han havde noget valg. Det har Zanka ikke sagt til mig, men jeg tror ikke, at han havde noget valg, hvis han skulle fortsætte med at spille i Istanbul.

Hareide har ikke selv haft lignede episoder i sin karriere, men han referer til den tidligere norske landsholdssspiller Lars Bohinen, der i 1995 meldte fra til en testkamp mod Frankrig efter franske atomprøvesprængninger i Stillehavet. 

- Men vi får problemer, hvis vi skal begynde at tænke sådan. Altså hvad ved vi om Armenien og Georgien? Vi har tilmed hold, der ikke må spille mod hinanden, fordi de er i strid eller krig – Rusland og Ukraine. 

- Jeg synes bare, at vi skal holde os borte fra det, siger Hareide, der ikke selv har overvejet, om han ville tage et job i Tyrkiet: 

- Det ved jeg ikke, men det er okay, at det bliver taget op, og at man belyser det. Det er fint, men det kan blive problematisk. Kina er et nyt marked for spillere og trænere, men det er jo heller ikke alt, der går efter bogen derovre. Ikke den norske bog i hvert fald, siger Hareide. 

Zanka er en del af Hareides trup til de kommende kampe mod Gibraltar og Irland. 


Af Mikael Blond
Tirsdag 25. februar
Mandag 24. februar