Luk

Harry Kane bliver trøjesponsor i Leyton Orient

| England | 6 kommentarer

Infoboks

Leyton Orient - Forest Green
League Two (23/01)
Oddset 2,60 3,25 2,65
bet365 2,62 3,40 2,62

Harry Kane har købt et trøjesponsorat i Leyton Orient, hvor han spillede sin første seniorkamp, og så har han udvalgt tre velgørenhedsorganisationer, som skal være på trøjerne i League Two-klubben.

Klubberne i de lavere engelske rækker er hårdt ramte, og nu går Harry Kane en alternativ vej for at hjælpe den klub, hvor han selv spillede fik seniordebut.

Tottenham-stjernen har således købt pladsen på forsiden af League Two-klubben Leyton Orients trøjer i den kommende sæson.

Der skal dog ikke stå Harry Kane på trøjerne. Landsholdsangriberen har valgt tre velgørende organisationer, som skal pryde trøjerne.

- Jeg blev født og voksede op bare få kilometer fra stadion, og jeg er virkelig glad for at have muligheden for at give noget til den klub, der gav mig min professionelle debut.

- Det giver mig platformen til at sige et kæmpe tak til de mange helte, der arbejder ved fronten, og de velgørenhedsorganisationer, der giver dem støtte i disse udfordrende tider, siger Harry Kane.

Aftalen er kommet på plads efter godkendelse fra Premier League, FA og EFL.

Harry Kane fik debut for Leyton Orient, da han i 2011 var lejet ud til klubben fra Tottenham. Han spillede 18 kampe for klubben og scorede fem kasser.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar