Luk

Harry Kane: Nederlag er et wake-up call

| EM | 0 kommentarer

Englands Harry Kane erkender, at nederlaget til Tjekkiet er et wake-up call, men understreger, at der ikke er grund til panik.

England led fredag et nederlag på 1-2 til Tjekkiet i EM-kvalifikationen og forsømte dermed muligheden for at spille sig endnu tættere på EM.

Trods nederlaget er England stadig i en favorabel position i kvalifikationen, og målscorer Harry Kane tager da også nederlaget med sindsro.

- Det er lidt af et wake-up call, men vi er stadig i en god position, og der er ingen grund til panik, siger Kane til det engelske fodboldforbunds hjemmeside.

- Alle udekampe i Europa er svære. De havde støtten fra lægterne, og banen var ikke så nem at spille på, men det er ingen undskyldning. Vi har spillet kampe som denne før, og vi skulle have gjort det bedre.

- Nu skal vi vinde kampen på mandag, og der er åbenlyst ting, vi skal arbejde med inden da.

England fører fortsat EM-kvalens gruppe A og gæster mandag Bulgarien.


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 21. oktober