Luk

Harry Maguire: Vil ikke nøjes med semifinale

| EM | 24 kommentarer

Infoboks

Ukraine - England 0-4
EM Slutspil
4' 0-1 Harry Kane
46' 0-2 Harry Maguire
50' 0-3 Harry Kane
63' 0-4 Jordan Henderson

Harry Maguire fortæller, at den engelske trup ikke vil nøjes med en EM-semifinale, og derfor skal de være fuldt fokuseret til opgøret mod Danmark.

England er klar til EM-semifinalen, da de lørdag aften satte Ukraine godt og grundigt på plads i et opgør, hvor de vandt med hele 4-0.

Her kom Harry Maguire blandt andet på tavlen, da han gjorde det til 2-0 kort tid inde i anden halvleg, og han vil nu have fuldt fokus på det kommende opgør mod Danmark.

Det fortæller han til BBC Sport efter storsejren.

- Det er en dejlige følelse, at vi igen er i en EM-semifinale. Jeg vil ikke være en lyseslukker, men vi stopper ikke her. Vi vil gå endnu længere, end vi gjorde ved VM. 

- Vi har en stor tro på det i omklædningsrummet. Første halvleg var hård, men jeg tror, at det andet mål gav os en del ro. Vi fortjente både at score det tredje og fjerde mål.

- Omklædningsrummet kommer til at være fantastisk i aften, men når vi i morgen vågner igen, så skal vi være fokuseret, fordi denne gruppe af spillere vil ikke nøjes med en semifinale, udtaler Harry Maguire.

Det er på onsdag klokken 21:00, at Harry Maguire og co. tager imod Danmark hjemme på Wembley i London.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 26. oktober