Luk

Hattrick og ny keeper sendte Silkeborg videre

| Sydbank Pokalen | 6 kommentarer
Hattrick og ny keeper sendte Silkeborg videre
Foto: Silkeborg IF

Et reddet straffespark ved den nye keeper Rafael Romo var med til at sende Silkeborg IF forbi Herlev IF med 3-1 i 2. runde af Sydbank Pokalen.

Silkeborg var onsdag på besøg hos danmarksserieholdet Herlev IF i 2. runde af Sydbank Pokalen, og det blev ifølge live-opdateringen hos Midtjyllands Avis en svær kamp for Superliga-mandskabet.

Ganske vist kom Silkeborg foran i det 17. minut efter en kontra, som Emil Holten udnyttede til 1-0.

Men værterne pressede i første halvleg gevaldigt på, det i en sådan grad, at Silkeborgs nye, venezuelanske målmand Rafael Romo efter en halv time måtte redde et straffespark, efter at Frederik Møller havde hevet en modspiller omkuld i en duel.

Silkeborg kom bedre ud efter pausen, og efter en times spil kunne Holten score sit andet mål, da han blev sendt afsted i dybden med en stikning og afsluttede til 2-0 for Superliga-holdet.

Midtjyllands avis kaldte det vanvittigt, forstås unødvendigt, da Herlev fem minutter før tid fik reduceret til 2-1 ved Daniel Tokaro. 

Det endte dog 3-1 til Silkeborg, da Holten kort før slutfløjt fuldendte sit hattrick.

Med sejren er Silkeborg videre til 3. runde i Sydbank Pokalen. 


Af Thor Carlskov
Fredag 20. september
Torsdag 19. september