Luk

Hattrick-Rashford: Vi var farlige hele tiden

| Champions League | 1 kommentar

Marcus Rashford mener, at Manchester United var farlige hele kampen igennem mod RB Leipzig og følte, at holdet kunne score på hvert angreb.

Manchester United gennembankede onsdag aften RB Leipzig  i Champions League. Især i anden halvleg spillede englænderne blændende direkte fodbold.

Marcus Rashford blev skiftet ind med lidt under en halv time tilbage af opgøret ved stillingen 1-0, og da dommeren fløjtede kampen af, havde angriberen lavet tre mål og United havde vundet 5-0.

Det glæder Rashford, der på banen følte at United kunne score, hver eneste gang de angreb.

Det sagde han til engelske BT Sport efter kampen.

- Træneren ville have mig til at øge tempoet og komme længere frem. Der var masser af plads bag dem, og vi havde Fernandes og Pogba meget på bolden. Vi så farlige ud kampen igennem, og vi følte, vi kunne score hver gang, vi kom frem på banen

Da Rashford havde lavet to mål, fik United et straffespark og efter en kort diskussion, blev det Anthony Martial, der sparkede. Det havde Rashford det dog fint med.

- Vi diskuterede lidt, men jeg var tryg ved, at Anthony skulle tage det. Så intet problem.

Marcus Rashford fik som bekendt alligevel sit hattrick, da han scorede til 5-0 i det 92. minut.

 


Af Jonas Nielsen
Tirsdag 24. november