Luk

Hattrickhelte og Kjær er på rundens SL-hold

| Danmark | 1 kommentar

Infoboks

Vito Hammershøy-Mistrati og Mikael Uhre scorede hattrick for Randers og Brøndby. 16-årige Jeppe Kjær nettede også, og de er alle tre på rundens hold.

Randers FC og Brøndby IF spillede begge på hjemmebane, da Esbjerg fB og FC Nordsjælland kom på besøg i den netop afsluttede 3F Superliga-runde. 

Her skinnede Vito Hammershøy-Mistrati og Mikael Uhre specielt igennem, da de begge leverede et hattrick for Randers FC og Brøndby i de to holds sejre over Esbjerg og FC Nordsjælland. 

3F Superliga har netop offentliggjort rundens hold for runde 32, og her er begge hattrickhelte en del af holdet. 

Udover Uhre er Brøndby er repræsenteret med to spillere i form af Marvin Schwäbe og Anthony Jung. AaB har også to spillere med på holdet ved Jores Okore og Rasmus Thelander. 

FC Midtjylland, der vandt guld efter en sejr over FC København torsdag, har Joel Andersson og Anders Dreyer med. 

Randers FC-spilleren Oliver Kristensen har også tilspillet sig en plads på holdet. Den 19-årige kantspiller spillede fuld tid i kampen mod Esbjerg fB og er et produkt af kronjydernes talentafdeling.

Silkeborg-angriberen Emil Holten, der scorede to gange med OB, danner angrebsduo med Mikael Uhre, mens Jeppe Kjær, der blev den yngste spiller i Superligaens historie til at score, tager plads på kanten. 

Rundens hold i 3F Superligaen:

Marvin Schwäbe, Brøndby IF

Anthony Jung, Brøndby IF
Jores Okore, AaB
Rasmus Thelander, AaB
Joel Andersson, FC Midtjylland

Oliver Kristensen, Randers FC
Anders Dreyer, FC Midtjylland
Vito Hammershøy-Mistrati, Randers FC
Jeppe Kjær, AC Horsens

Emil Holten, Silkeborg 
Mikael Uhre, Brøndby IF

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Lasse Rene
Søndag 9. august
Lørdag 8. august