Luk

Hausner efter 5-2: Ikke en komfortabel sejr

| Europa League | 0 kommentarer

AGF's Sebastian Hausner var overordnet tilfreds med AGF's 5-2 sejr over Honka i Europa League på trods af dårlige perioder.

AGF spillede sig torsdag videre i Europa League-kvalifikationen, da de vandt 5-2 over finske Honka.

Forsvarsspiller Sebastian Hausner var efter sejren ikke imponeret over AGF's start på anden halvleg, da 6'eren fangede ham.

- Vi kom skidt ud til anden halvleg. Vi lignede ikke nogen, der var der fra start, og vi sad for langt fra dem i duellerne og smed dumme bolde væk. Jeg vil ikke kalde det en komfortabel sejr, men det var en vigtig sejr, sagde Hausner til 6'eren og fortsatte:

- Vi stod for det meste godt i forsvaret, og vi arbejdede godt sammen. Der er selvfølgelig nogle ting, vi kan blive bedre til. Specielt i anden halvleg, hvor der opstod nogle dumme situationer. Men overordnet er jeg godt tilfreds.


Af Johannes Skjøth
Fredag 21. januar