Luk

Havde Hyballa i Polen: 'Du er en lortespiller'

| NordicBet Liga | 146 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - Vendsyssel FF
NordicBet Liga (25/07)
bet365 1,90 3,50 4,00

Vullnet Basha, som havde Esbjerg-træner Peter Hyballa i Wisla Krakow, er ikke fan af tyskeren, som blandt andet har svinet en ungdomsspiller til, da han var i den polske klub.

Siden Peter Hyballa overtog ansvaret hos Esbjerg den 31. maj, har han i den grad fået gjort opmærksom på sig selv, men det har ikke været på den positive måde, melder flere medier.

Han har nemlig vist sig at være en meget krævende træner, som har en lidt alternativ måde at drive sit hold på.

Her skulle han angiveligt have benyttet sig af både psykisk og fysisk afstraffelse mod spillerne, men det skulle ikke være noget nyt i Hyballas repertoire. 

Da tyskeren var cheftræner hos Wisla Krakow, var han just heller ikke en populær herre, da han blandt andet kritiserede en spiller på en noget voldsom facon.

Det fortæller Vullnet Basha, som dengang var en del af Wisla Krakow-truppen.

- Han sagde til en af de unge spillere, at han var en lorte fodboldspiller, og at han kun spillede i den polske liga, fordi der skulle være en ungdomsspiller på banen, udtaler Vullnet Basha ifølge Gol24.

Det var dog ikke en engangsforestilling, da Hyballa efter sigende også skulle have udelukket to spillere fra Krakows omklædningsrum i sin korte tid i klubben.

- Han sagde, at de havde ti minutter til at hente deres ting og forlade omklædningsrummet for evigt. Samtidig understregede han konstant, at han måske var for god en træner til klubben. Der indså vi, at der var noget galt med ham.

Peter Hyballa har forsvaret sig mod den voldsomme kritik og fortalt, at han er en meget krævende træner, som i kan læse mere om her.


Af Raymund Nelausen

146 kommentarer

bjerghest 13:19          
Bla bla bla og så brokker de sig også i Polen.

Jeg synes ærlig talt, at der er for få journalister der angriber spillerne og stille det omvendte spørgsmål. "Måske er I bare en flok lorte spillere i Esbjerg og Wisla Krakow?"
Vihad 13:21          
Bla bla bla og så brokker de sig også i Polen.

Jeg synes ærlig talt, at der er for få journalister der angriber spillerne og stille det omvendte spørgsmål. "Måske er I bare en flok lorte spillere i Esbjerg og Wisla Krakow?"


Ja, det lyder som den helt rigtige vinkel. Måske er det alle andre end Hyballa den er gal med.
JG-FCN 13:22          
Omvendt så er der også jævnt mange der taler negativt om manden, så måske er der noget om det? :)

I øvrigt uanset hvor elendig man er som spiller så må en træner jo aldrig gå hen og sige man er en lortespiller? Hvad skulle det hjælpe? Ingenting, det er nemlig rigtigt.
Toon Toon! 13:26          
Det er virkelig interessant at vide hvad der har fået EfB til at vælge Hyballa i første omgang? Hans resultater har jo været elendige og han lyder som en psykopat.
magn6243 13:26          
Fuck en idiot
Épandeur à Fumier 13:29          
Hvorfor er der ikke nogen, som stiller kritiske spørgsmål? Det virker mere som, at man mener, at pressen skal være ukritisk talerør for alt og alle med et horn i siden på deres trænere eller tidligere trænere.

Hvis du tillod alt og alle at få et ukritisk talerør om alle trænere, så ville man have en anderledes opfattelse af eksempelvis Alex Ferguson med andre, end det er tilfældet.
Xinx 13:31          
Jeg synes ærlig talt, at der er for få journalister der angriber spillerne og stille det omvendte spørgsmål. "Måske er I bare en flok lorte spillere i Esbjerg og Wisla Krakow?"
A´hvaffor noget? Det er ikke journalisternes job at komme med deres mening om hvor gode spillerne er. Journalisterne gør det helt rigtige her og kommer med udsagn og historier fra begge sider. Det er læserens opgave at danne sig en mening ud fra de informationer man får. Hvis du synes du får vinklede informationer, så burde du selv dykke ned i sagen og undersøge det.

Der er i øvrigt link til interview med Hyballa nederst i artiklen.
Fredag 23. juli