2021-02-08 16:19:49

Haysen om Haji Wright: Mange har forhørt sig

SønderjyskE har oplevet en del interesse for Haji Wright, men planlægger ikke at sælge, fortæller Hans Jørgen Haysen, der ikke vil kommentere på Malmö-rygtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mandag har det svenske medie FotbollDirekt erfaret, at Malmö FF har lagt et konkret bud på 22-årige Haji Wright.

De oplysninger er SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen ikke meget for at forholde sig til, men han fortæller, at en del har henvendt sig angående den talentfulde amerikaner.

- En spiller af Hajis kaliber vil der altid være interesse for, men jeg vil ikke kommentere på konkrete klubnavne, siger Haysen til bold.dk.

Sportschefen lægger ikke skjul på, at der har været henvendelser denne vinter, men der har endnu ikke været noget, som har været aktuelt i forhold til SønderjyskE's økonomiske krav.

- Vi har ikke haft noget helt konkret at forholde os til, for når det er en spiller af sådan en kvalitet, har vi selvfølgelig et prismærke, og der er ikke noget, som har været konkret i forhold til det. Men der er selvfølgelig mange, der følger ham og har forhørt sig til situationen, siger Hans Jørgen Haysen.

Han vil ikke udelukke et salg denne vinter, men det er i hvert fald ikke planen i SønderjyskE.

- Nu hvor vores transfervindue er lukket, så kigger vi selvfølgelig frem mod sommeren. Alt har jo en pris, men det er i hvert fald ikke vores udgangspunkt at sælge nu, siger Haysen til bold.dk.

Haji Wright har scoret syv kasser i 13 Superliga-kampe og har kontrakt til 2023.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce