Luk

Hazard: Man åbner døren når Real banker på

| La Liga | 1 kommentar
Hazard: Man åbner døren når Real banker på
Foto: Getty Images

Infoboks

Real Madrid - Valladolid
La Liga (24/08)
bet365 1,20 6,50 13,00
NordicBet 1,20 7,40 14,00
Oddset 1,18 7,20 13,00

Eden Hazard nyder tilværelsen i Real Madrid, som han altid har drømt om at spille for. Og at Zinedine Zidane er træner, er et stort plus, siger Hazard.

Igennem de sidste mange transfervinduer har Eden Hazard været sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid, og denne sommer blev det endelig en realitet.

Den belgiske stjerne nyder tilværelsen i kongeklubben, fortæller han i et interview med avisen Corriere delle Sera.

- Lige siden min barndom har jeg drømt om at bære Real Madrid-trøjen en dag. Når Real banker på din dør, kan du kun gøre én ting – åbne den, siger Hazard og fortsætter:

- Jeg havde uforglemmelige år i Chelsea, men i Real Madrid er jeg i den syvende himmel. Zinedine Zidane var ét af mine idoler, da jeg voksede op, og jeg havde plakater med ham på mit værelse. Nu er han min træner, siger Hazard.

28-årige Eden Hazard har spillet 102 landskampe for Belgien, hvori det er blevet til 30 scoringer.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

Der Grüne 13:39          
Synd for Eriksen, at det ikke også fungerer sådan, den anden vej rundt.
Torsdag 22. august
Onsdag 21. august