Luk

Hazard reddede Real til sidst i VAR-drama

| La Liga | 45 kommentarer

Infoboks

Real Madrid - Sevilla 2-2
La Liga
22' 0-1 Fernando
67' 1-1 Marco Asensio
78' 1-2 Ivan Rakitic
90' 2-2 Eden Hazard

VAR kom i den grad i fokus, da Real Madrid og Sevilla spillede 2-2 i La Liga, hvor Eden Hazard i dommerens overtid sikrede hovedstadsklubben det ene point.

Hvem løber med det spanske mesterskab i denne sæson?

Det er det store spørgsmål i Spanien, hvor der er en tæt kamp om titlen, og søndag aften havde Real Madrid muligheden for at sætte sig på førstepladsen, hvis de formåede at hive alle tre point med hjem.

De stod dog overfor Sevilla, som forsøger at melde sig ind i guldduellen. Hvis de kunne sikre sig tre point mod Real, ville de blot være fire point efter Atletico Madrid på førstepladsen i La Liga.

Men det var hjemmeholdet fra Real Madrid, som først fik sendt bolden i mål, da Alvaro Odriozola smed en bold ind i feltet, hvor Karim Benzema vanen tro stod bag Real-jubel og gjorde det til 1-0.

Eller det troede han i hvert fald. Målet blev nemlig underkendt efterfølgende, da dommeren i samarbejde med VAR fandt ud af, at Odriozola stod placeret i offside, da han modtog bolden. 

Og derfor kunne Sevilla kort tid efter selv bringe sig foran med 1-0, da der blev sendt et indlæg ind i boksen, hvor Ivan Rakitic steg til vejrs og headede bolden videre til Fernando, som fik nettet til at blafre.

Sevilla var nu på vej mod et stort resultat, men de havde lang vej hjem, og i starten af anden halvleg var det lige ved at gå galt.

VAR i afgørende rolle

Efter 53 minutter appellerede Real Madrid nemlig for et straffespark, da de mente, at bolden havde ramt en Sevilla-spiller på armen. Men til stor forundring valgte dommeren ikke at give dem chancen fra pletten, og derfor var de stadig bagud.

Hjemmeholdet fra Madrid jagtede den vigtige udligning, men de havde det ikke nemt mod et Sevilla-mandskab, som stod godt i de bagerste geledder.

Men efter 67 minutter kunne Sevilla ikke længere holde stand, da Marco Asensio sendte bolden flot i mål efter en aflevering fra Toni Kroos. En svær afslutning fra Asensio, men den havnede inde i mål, og så var Real tilbage.

Og med 16 minutter tilbage af opgøret gik det galt for Sevilla, da Benzema drev bolden frem på en omstilling og blev nedlagt i Sevilla-feltet af Bono. Straffe til Real Madrid.

Eller hvad?

I situationen lige inden havde Sevilla nemlig et hjørnespark, hvor bolden endte med at ramme Eder Militaos arm i feltet, og så skulle dommeren finde ud af, hvem der nu skulle have et straffespark, Real eller Sevilla?

Og her var det Sevilla, som fik noget at juble over, da dommeren dømte for 'hands' i feltet, og derfor var det gæsterne, der nu fik chancen for at komme foran. Her fik Rakitic ansvaret fra pletten, og her svigtede han ikke.

2-1 til Sevilla i et stort drama, hvor Real Madrid nu i den grad havde travlt, hvis de ville tilbage i opgøret. 

I dommerens overtid formåede hovedstadsklubben at udligne, da Kroos tog chancen fra distancen, hvor Eden Hazard formåede at afrette bolden i mål til 2-2. En vigtig scoring fra belgieren, der endte med at redde Real Madrid.

Opgøret mellem Real Madrid og Sevilla endte nemlig 2-2, og derfor er det fortsat Atletico Madrid, der topper La Liga med 77 point. Det er to flere end både Real Madrid og FC Barcelona.

Sikke en afslutning, der venter os i de sidste tre runder af La Liga.


Af Raymund Nelausen
Lørdag 19. juni
Arturo Vidal vil fortsætte næste sæson i Inter
04:32
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
02:46
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
02:30
Danilo: Kunne ikke håndtere tyskernes taktik
02:27
Spanien og Polen delte i intens affære
02:26
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
02:23
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
01:57
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:49
Jesper H: Endte i en grotesk situation i FCM
01:49
Frankrig smed point i den ungarsk heksekedel
01:46
Spanien og Polen delte i intens affære
01:42
Bernio Verhagen - gaven der bliver ved med at give
01:40
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:30
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:27
Danmark uden sejr i EM: Det er frustrerende
01:00
Esbjerg fB - Sommer, Sommer og Sol...
00:42
Higuain: Messi fortjener trofæ på landsholdet
00:41
Dortmund: Arbejder på at hæve Isak-klausul
00:20
Officielt: Depay skifter til Barcelona
00:16
Spanien og Polen delte i intens affære
00:11
Jordi Alba: Vi manglede en smule held
00:09
Spanien og Polen delte i intens affære
00:07
Spanien og Polen delte i intens affære
00:05
Spanien og Polen delte i intens affære
00:04
FC Nordsjælland -
00:02