Luk

Hazard roser BVB-komet: Spiller som en mand

| DFB Pokal | 0 kommentarer

Infoboks

Bayern München - Dortmund
Super Cup (30/09)
YouBet 1,48 5,00 5,90
Oddset 1,48 5,10 5,60
bet365 1,50 4,33 6,00

17-årige Jude Bellingham har imponeret Thorgan Hazard, der er sikker på, at den talentfulde englænder bliver vigtig for Dortmund.

Da Borussia Dortmund i mandags spillede sig videre i DFB Pokalen med en 5-0-sejr over Duisburg, kom unge Jude Bellingham på scoringstavlen.

Dortmund hentede midtbanetalentet i Birmingham denne sommer, og han har allerede gjort et fremragende indtryk på offensivspilleren Thorgan Hazard, der også selv scorede i det overlegne pokalavancement.

- Han er kun 17, men han spiller som en mand. Han er overalt på banen, og han kan både score mål og forsvare.

- Han er en rigtig god spiller til at holde balancen mellem det offensive og det defensive, og han kan hjælpe os meget, siger Thorgan Hazard ifølge goal.com.

Trods sin unge alder har Jude Bellingham allerede spillet to U21-landskampe for England.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 29. september