Luk

HB Køge henter Marfelt i SønderjyskE

| Danmark | 7 kommentarer

Infoboks

HB Køge henter den 25-årige venstreback Nicholas Marfelt i SønderjyskE. Han skriver under på en toårig kontrakt.

HB Køge har torsdag sikret sig solid forstærkning ved at hente 25-årige Nicholas Marfelt i SønderjyskE på en fri transfer.

Venstrebacken skriver under på en toårig kontrakt, oplyser HB Køge på sin hjemmeside.

- Nicholas er en stor og fysisk stærk back, som har masser af erfaring fra Superligaen. Han er dedikeret og arbejdsom og kan tilføre noget power til vores bagkæde, og det er præcis den type, vi har søgt efter, siger HB Køge-direktør Per Rud i en pressemeddelelse.

- Efter vores farvel til Christian Overby har vi søgt efter venstrebenet forsvarsspiller, og det har vi fundet. 

- Selvom Nicholas mest har spillet back de seneste år, så kan han spille flere positioner i bagkæden. Han har god fart og er god i opbygningsspillet, og passer dermed rigtig godt ind på holdet, og den måde, som vi gerne vil spille på.

Marfelt har været i SønderjyskE siden sit skifte fra FC Helsingør i januar 2017. Han har undervejs været udlejet til hollandske Sparta Rotterdam.


Af Jonas Dalgård

7 kommentarer

Sydmanden 11:17          
Spændende om vi kan stille et hold (læs slagkraftigt) når vi om knap 2 mdr. skal ud i Europa.
Der er godt nok forsvundet mange spillere, efter sæsonafslutningen, de skal jo også nå at spille de nye, som må formodes at komme, sammen.
Er bange for det hedder to kampe to nederlag og så er det "eventyr" slut
Hullahopbob 12:02          
Hvis I starter med et nederlag, er der ikke noget der hedder kamp 2
ajafck 12:21          
@Sydmanden Jeg tvivler på at en 25årig som ryger til HB Køge, ville gøre meget fra eller til i Europa
Martinovic 12:21          
Europa er en bonus. Det handler om Superliga.

Mielitz er et tab, men ellers synes jeg ikke, vi har mistet nogen, det ikke let kan erstattes.
JytteRolf 12:42          
Det er naturligvis fint med to spillere til hver plads. Venstre back pladsen i HB Køge forpligter da de som regel bliver solgt til udlandet. Mathias Høst har spillet sig godt ind på holdet efter COVID-19 opstarten. Han virker stærk og er god med bolden, ligesom han også ofte tager dødbolde.
Jeg har ikke kendskab til Marfelt, men det er godt der bliver kamp om pladsen. Høst er dog min favorit i det spil.
Blodpenge 12:51          
Det lyder som om han skal spille central forsvar for HB Køge
tjalfe12 13:03          
Det kunne være godt, hvis SE/Haysen snart kom ud af busken, og vi kan være bare en lille smule forberedt på de kommende strabadser.
Onsdag 5. august
Tirsdag 4. august