Luk

HB Køge jagter tredje sejr på stribe

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

HB Køge er inde i en god stime og er ubesejrede i deres fire sidste kampe, og fredag aften skal de forsøge at fortsætte den gode form mod Nykøbing. 

HB Køge er på vej til at slutte efterårssæsonen fremragende af, og de har hentet ti point i deres fire sidste kampe i 1. Division.

Fredag aften gælder det HB Køges sidste hjemmebanekamp inden vinterpausen, når de møder Nykøbing FC. Efter sejre over både Kolding og Viborg FF i de to sidste kampe jagter HB Køge fuldt udbytte endnu en gang. 

- Der er ingen i klubben eller truppen, der tror, at det bliver en nem kamp. Det var en stor test at tage til Kolding og præstere i en kamp på nogle andre vilkår end det var tilfældet mod Viborg, siger HB Køge-træner Morten Karlsen til klubbens hjemmeside. 

Ifølge Morten Karlsen er recepten på sejr mod Nykøbing FC at fortsætte den fighterånd, som er blevet lagt for dagen i de seneste kampe.

- Den fight og duelstyrke, vi har set har været en fornøjelse og bliver igen vigtig i morgen.

Udover kampen fredag skal HB Køge også spille i næste uge, når de møder Fremad Amager i deres sidste ligakamp i 2019. 


Af Sajeev Shankar
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november