Luk

HB Køge lejer canadisk landsholdsspiller

| International | 3 kommentarer

Infoboks

HB Køge får tilgang af den canadiske landsholdsspiller Noble Okello på en lejeaftale fra Toronto FC.

HB Køge henter forstærkning til midtbanen i form af den canadiske landsholdsspiller Noble Okello.

Den 20-årige midtbanemotor kommer til HB Køge på en lejeaftale fra Toronto FC året ud.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Toronto FC og Noble Okello, og er rigtig, rigtig glade for at skiftet er faldet på plads, siger direktør Per Rud.

- Vi har igennem hele transfervinduet været på udkig efter en 6’er, der kan være med til at skærpe konkurrencen på midtbanen yderligere, og med Noble på plads har vi fået vores ønske opfyldt.

Noble Okello har spillet to A-landskampe for Canada. Han fik sin debut i MLS i juli.

Lejeaftalen er kommet i hus via Capelli Sports netværk, oplyser HB Køge.


Af Sara Margren
Lørdag 23. oktober