Luk

HB Køge-profil: Har været en hård periode

| 1. Division | 1 kommentar

Infoboks

HB Køges Martin Koch Helsted jubler over sejren over Vendsyssel efter en hård periode med tre nederlag i træk. 

HB Køge tog i weekenden en tiltrængt sejr i 1. division, da holdet slog Vendsyssel med 1-0.

Matchvinder Martin Koch Helsted erkender, at sejren betyder en masse efter en skidt stime med tre nederlag i træk.

- Det er sindssygt dejligt med en sejr efter tre kampe med tre nederlag og ingen mål. Det har været en hård periode. Men det er så dejligt, at vi kan vende det på den her måde, og jeg synes egentligt, at vi har fortjent at vinde med to i dag.

- Det kan jeg jo takke mig selv for – jeg burde have lukket den til 2-0. Sådan er det nogle gange. Men vi har fået en sejr, tre point og et clean sheet, og det er skønt.

- Man skal altid være hård mod sig selv, når man brænder sådan en chance, og jeg kommer til at tænke på den lidt i nat. Men så er den glemt i morgen, siger Helsted til HB Køges hjemmeside.

HB Køge ligger nu nummer otte i 1. division.


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 24. november