Luk

HB Køge-scoop: Skriver med Jon Flanagan

| NordicBet Liga | 25 kommentarer

Infoboks

Norwich - Liverpool
Premier League (14/08)
Oddset 9,35 6,00 1,28
bet365 8,50 5,75 1,28

HB Køge og Daniel Agger henter ifølge bold.dk's oplysninger den tidligere Liverpool-spiller Jon Flanagan.

HB Køge har gang i en massiv oprustning, og snart kan klubben præsentere en spiller med lidt af et CV.

Det er således lykkedes Daniel Agger at hente sin tidligere Liverpool-holdkammerat Jon Flanagan til HB Køge, erfarer bold.dk.

HB Køge teaser på sociale medier for en ny tilgang med et imponerende CV, hvor man kan se Flanagan med sin kuffert.

Den 28-årige højreback nåede 51 kampe for Liverpool, ligesom det i 2014 også blev til en enkelt landskamp for England.

Flanagan har senest været i belgiske Charleroi, hvor han havde kontraktudløb denne sommer, men han nåede ikke en eneste kamp for klubben.

Flanagan har ikke spillet en kamp i halvandet år - den seneste var for Rangers i januar 2020.

Han har også været forbi Burnley og Bolton i karrieren, men nu står den altså på dansk 1. division.


Af Sara Margren
Mandag 26. juli