Luk

HB Køge skriver med Eddi Gomes

| NordicBet Liga | 7 kommentarer
HB Køge skriver med Eddi Gomes
Foto: HB Køge

Infoboks

HB Køge - Hvidovre IF
NordicBet Liga (30/05)
bet365 2,05 3,50 3,40
NordicBet 2,15 3,25 3,35
Oddset 2,10 3,30 3,55
YouBet 2,10 3,20 3,40

HB Køge har skrevet en kort aftale med den tidligere danske OL-spiller Eddi Gomes. 

31-årige Eddi Gomes har i det meste af 2020 trænet med i ex-klubben HB Køge, og det bliver han ved med frem til afslutningen på denne sæson. 

Og parterne har også lavet en kort aftale, så stopperen eventuelt kan spille med i 1. divisionskampene.

- Eddi er en god fyr og en af vores tidligere spillere. Han har trænet med hos os det meste af året, og gør det også nu efter coronapausen, siger HB Køge-direktør Per Rud til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Vi har i første omgang lavet en kort aftale for resten af sæsonen – og det har vi, for ellers måtte Eddi ikke træne med pga. testningsreglerne, og så må begge parter se, om Eddi som forventet kommer i gear igen efter et par år, hvor han ikke har spillet meget, fordi han har døjet med skader. 

- Vi vil give ham tid til ordentlig genoptræning, men vi går ind i et par travle måneder, og kan få brug for en bred trup. 

Gomes kom til HB Køge fra 2. divisionsklubben Herlev i 2013. Han spillede 32 kampe, inden han blev solgt til Esbjerg. 

Her spillede han en halvsæson, inden han blev solgt til kinesiske Henan Jianye. 

I 2016 var Gomes md på det danske OL-landshold, men han har siden valgt at tørne ud for Guinea-Bissau på A-landsholdsplan.


Af Mikael Blond

7 kommentarer

DanishDelight 14:20          
Lækkert, så kan det være HB Køge undgår nedrykning i år. Tænker også han er bedre end en afdanket englænder, der alligevel ikke gider møde op.


Edit: Det er alligevel lidt spøjst at man kan spille OL for én nation og så fortsætte med at spille landskampe i FIFA regi for en anden nation.
Esbjerg - fan 15:18          
Mega god for Esbjerg i den 1/2 sæson - købt for 0,5 mio. kr. - solgt for 12 mio. kr.
naerun 16:23          
Pga. OL´s lidt specielle struktur og regler omkring de spillere der kan deltage, samt at turneringen ikke er en del af FIFA, så kan kampene ikke tælle som gældende kampe og tæller derfor som noget lignende venskabskampe. De tæller/låser derfor ikke :)
JytteRolf 16:28          
Han bliver næppe mere end backup i et stærkt besat midterforsvar.
Håber han får en kontrakt et andet sted, men han er nok over the hill.
DanishDelight 20:10          
Kommer meget an på hvilket niveau han kommer med, for vil mene han for ganske få år siden var niveauer over hvad der ellers render rundt i Køge..
AK78 05:34          
Der er godt nok mange eksperter her som har set ham i kamp de sidste på år og ved om han kam komme på HB Køges hold eller ej.
SkeletonBjitch 13:34          
AK78

Og du spiller eksperten over alle eksperter, ved at nedgøre dem. Udover dette er dit indlæg lidt svært at forstå.
Torsdag 28. maj