Luk

HB Køge skriver med tidligere FCN-talent

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

HB Køge - Skive IK
1. division (01/11)
Oddset 1,97 3,55 3,70
bet365 1,95 3,70 3,60

HB Køge har skrevet kontrakt med den unge kantspiller Frederik Munck, der senest har været i FC Nordsjællands ungdomsafdeling.

HB Køge forstærker sig på kanten med den tidligere FC Nordsjælland-spiller Frederik Munck.

Den 19-årige kantspiller har trænet med HB Køge i sæsonopstarten, og nu får han altså en kontrakt med 1. divisionsklubben.

Helt fremmed er HB Køge ikke for Munck, for han var en del af HB Køge som U15-spiller, inden han som U17 tog videre til FCN.

- Frederik er en ung og talentfuld kantspiller, som kender klubben. Han har siden opstarten i august vist sig godt frem til træningen. Han er hurtig og teknisk stærk og så er han en spiller, der er god én mod én, skriver HB Køge på sin hjemmeside.

- Vi glæder os over at vi er blevet enige om en aftale, og ser frem til at se Frederik i aktion. Det er altid dejligt når nogle af vores egne vender tilbage til klubben, og med Frederik tror vi på, at vi kan hjælpe ham med at tage næste skridt i karrieren. 

- Han er dog stadig ung og har naturligvis meget at lære, men vi tror på, at Frederik kan fortsætte sin udvikling i vores træningsmiljø.

Frederik Munck nåede aldrig at få førsteholdsdebut for FC Nordsjælland, men spillede tre reserveholdskampe for klubben.


Af Sara Margren
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober