Luk

HB Køge vil i Superligaen: Rigtig godt på vej

| NordicBet Liga | 16 kommentarer

Infoboks

HB Køge har ambitioner om at komme op i landets bedste række, og direktør Per Rud oplever, at klubben løfter sig markant og er rigtig godt på vej.

I 1. divisionsklubben HB Køge er ambitionerne store.

Klubben har givet den nye trænerduo, Daniel Agger og Lars Jacobsen, tre år til at komme op i 3F Superligaen, og Per Rud er optimistisk.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil i Superligaen. Og vi er rigtig godt på vej, for vi løfter os markant. Vi tror på, at vi er i stand til at komme derop og være en kontinuerlig del af Superligaen. Vi står bare ikke og banker nogen i hovedet og siger, at det skal være i år.

- Vi har givet det nye trænerteam tre år til at lykkes med det, samtidig med at vi udvikler vores stadionområde her i Køge og får det hele med, siger Per Rud til Ritzau.

HB Køge-direktøren fastslår dog, at oprykning ikke er kravet i år, hvor det handler om at komme i top seks i 1. division og vel at mærke kunne spille med der, hvilket ikke var tilfældet i sidste sæson.

Den nye sæson sparkes for HB Køges vedkommende i gang ude mod nedrykkerne fra AC Horsens fredag aften.


Af Martin Schmidt

16 kommentarer

Sweden 08:06          
Godt på vej? 31 point i 32 kampe i den netop overståede sæson, antyder ikke dette…
VIF57 08:18          
Jep - det ser fantastisk ud i forhold til forårets præstationer!
SoccerFact 08:27          
Sweden
Hvorfor nu så negativ. Han siger jo netop at den seneste sæson ikke tælles med og at det er fremadrettet at de ønsker forbedringerne.
Det nye trænerteam har nu fået et overblik over truppen og kan nu bedre prøve deres ideer af
JytteRolf 08:36          
Sweden har ret, hvis man tager udgangspunkt i resultaterne. Det var noget tyndt med 1 point i de sidste 10 kampe.
Det skal lige med at i de sidste 4-5 kampe havde holdet mere eller mindre svært ved at stille hold. Skader holdt flere væk, og lejespillere som havde fået at vide de ikke skulle fortsætte, gjorde at de ikke spillede mere. Der var plads til 4-5 U-spillere i truppen. Bænken i Viborg i sidste kamp bestoed næsten udelukkende af U-spillere.
Det var det gamle HB Køge - nu er der et nyt, som har rejst sig fra asken.
Det er et væsentlig stækere hold, og havde Auri haft de navne i sidste sæson, var det også blevet til mere.
janbo 08:37          
Hvem på holdet kan score de nødvendige mål ??
PUSB! 08:39          
De er ikke blege for at tage nogle friske valg på trænerfronten, og har også samlet en ret spændende trup så projektet er nu interessant nok.

Men de spiller også på plastik på et nyt men aldeles kønsløst stadion, så herfra bliver det et pænt nej tak til at se dem i Superligaen.
Confringo 08:44          
Er du gal nogle luftkasteller! Som udenforstående er det svært at se, hvorfor HB Køge skulle slutte i top6.
Per Rud lægger sig et eller andet sted mellem en jubeloptimistisk forstadsklovn og visionær leder, der tør tænke ud af boksen og som ved, at der skal investeres for at få succes. Flopper HB Køge, flopper Rud big time.
Søndag 25. juli