Luk

HB Torshavn misser CL trods to danske kasser

| International | 3 kommentarer

Lasse Andersen og Sebastian Pingel scorede begge for HB Torshavn, der efter 2-2 mod HJK Helsinki røg ud af Champions League-kvalifikationen.

HB Torshavn skulle tirsdag aften på noget af en opgave, da finske HJK Helsinki kom på besøg i returopgøret i Champions League-kvalifikationen.

Den færøske danskerklub havde tabt det første opgør 0-3 og skulle derfor bruge et lille mirakel i det omvendt opgør. Det udeblev, selv om Lasse Andersen og Sebastian Pingel gjorde deres for, at det skulle lykkes.

Efter et kvarters spil bragt Pingel hjemmeholdet i front 1-0, hvilket også var stillingen ved pausen.

Efter 56 minutters spil kom der for alvor spænding i opgøret, da Lasse Andersen fordoblede HB Torshavns føring og gjorde det til 2-0.

Mere spændende blev det dog ikke for danskerklubben. Gæsternes Riku Riski blev skiftet ind og scorede to gange til slutresultatet 2-2. 

HB Torshavn tabte samlet 2-5 og kommer altså ikke med i Champions League i denne omgang. 

I Europa League-kvalifikationen var Jesper Brinck i aktion for Klaksvik, som havde fået 1-1 i første opgør mod Riteriai fra Litauen, hvor den tidligere Brøndby-spiller Auri Skarbalius er cheftræner.

Den tidligere Brabrand-spiller var med i hele kampen, der sluttede 0-0, og sammen med holdkammeraterne kan han derfor juble over at være videre til næste runde. 

 


Af Jonas Sand

3 kommentarer

makhitta 22:21          
Hvad der ikke kan læses ud af artiklen er, at det desværre også blev netop Pingel og Lasse der i fællesskab fik sat et Helsinkihold i gang, der ellers mere eller mindre var blevet spillet ud af brættet den første time. Et ufarligt indlæg endte med at Lasse og Pingel gik op i en luftduel om samme bold, og det medførte at ingen ramte bolden, som endte hos Mensah, der lagde den på tværs til en helt blank Riku Riski. Et rent kludemål for at sige det pænt! Det blev en mental mavepuster til et HB hold, der med god grund vejrede et sensationelt comeback, eller turn-around efter at have forkludret en ellers gylden mulighed nede i Helsinki, hvor man i en mand i overtal jagtede et udebanemål, og blev to gange straffet på kontringer. Riku Riski udnyttede HB’s nedtur til at prikke en enkelt ind mere, hvorefter dampen svandt ud af opgøret og man mere eller mindre enedes om en deler, efter et par store tilbud i begge ender af banen. Helsinki var dog det klogere hold over de to opgør, men spillemæssigt var der ikke den forskel, som det samlede resultat ellers tilsiger. Andetsteds slog KÍ FC Riteriai fra Litauen ud med 0-0 hjemme efter 1-1 på udebane. Auri Skarbalius er cheftræner for Riteriai. Anderledes voldsom modstand møder KÍ i næste runde mod Schweiziske FC Luzern. Det bliver sandsynligvis endestationen for KÍ í år. HB møder nu enten Linfield eller Rosenborg i Europa League.
LaChrissen 22:36          
Tak Makhita <3
Calle 23:14          
Fantastisk opdatering Makhita - som en fodboldnørd som mig, er det altid dejligt at læse og se Highlights fra de mindre ligaer (og CL og EL kvalrunder) Synd for HB at de ikke lige kunne klare sig videre.. men forhåbentlig kan de slå Linfield (bliver det jo nok formentlig) over to kampe, modsat rivalerne, B36 Torshavn, der er ved at ryge ud til Crusaders fra Nordirland i EL-kvalen
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november
Priske hylder 'Frank the Tank': Outstanding
06:30
Premier League tips 2020/2021 - Vi kører igen...
06:27
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
06:16
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
06:04
FCM jagter en anelse CL-succes mod Ajax
06:00
LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS
05:59
Tråden til ære for Mor Mette
05:58
Flyvende Braithwaite bombede Barca videre
05:27
Zlatan er årets spiller i Sverige - for 12. gang
05:07
Brandvarme Haaland strålede på ny i CL
04:46
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
04:45
Flyvende Braithwaite bombede Barca videre
04:20
Holdet.dk - Superligaen Efteråret
03:34
FM 21
03:30
TV3 Sport beklager at Zanka-efterspil blev vist
03:25
Amerikansk politik
02:10
Mourinho køber dyr delikatesse til Spurs-back
01:40
Begejstret Braithwaite: Det føles vidunderligt
01:35
Tråden til ære for Mor Mette
01:33
Neymar-straffe nok til sejr over RB Leipzig
01:07
Zlatan er årets spiller i Sverige - for 12. gang
00:55
Zlatan er årets spiller i Sverige - for 12. gang
00:47
Brandvarme Haaland strålede på ny i CL
00:44
Brandvarme Haaland strålede på ny i CL
00:43
Begejstret Braithwaite: Det føles vidunderligt
00:42