Luk

Hearts er presset: Manageren takker nej til løn

| Premiership | 2 kommentarer
Hearts er presset: Manageren takker nej til løn
Foto: Getty Images

Infoboks

Hearts-manager Daniel Stendel har valgt at give afkald på sin løn - udover sine faste udgifter - da klubben er presset på økonomien på grund af coronavirus-krisen.

Den skotske Premiership-klub Hearts er hårdt ramt af fodboldsuspenderingen og har derfor lagt op til en lønnedgang på 50 procent for alle i klubben.

Manager Daniel Stendel giver nu en hjælpende hånd, for han har meddelt klubben, at den kan fordele hans løn til andre medarbejdere - så længe hans faste udgifter bare er dækket.

- Daniel talte med Ann (Budge, klubejer, red.) og sagde, at han ville være glad, hvis hans løn kunne blive brugt på andre. Han er mere end tilfreds med at tage en markant større lønnedgang, siger Stendels agent, Timo Rodewald, ifølge Sky Sports.

- Han sagde ikke, at han ville arbejde gratis, men at Ann kan dække hans forsikring og faste udgifter, og så kunne resten af lønnen gå til andre. Han ønsker ikke, det bliver et stort PR-stunt, han vil bare hjælpe klubben.

Hearts ligger sidst i Premiership efter 30 runder, og klubben står til at miste en million pund i indtægter den kommende måned.


Af Sara Margren
Søndag 5. april
Lørdag 4. april