Luk

Hector Bellerin så rødt i sikker Real Betis-sejr

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Elche - Real Betis 0-3
La Liga
12' 0-1 Juanmi
24' 0-2 Willian José
27' 0-3 Nabil Fekir
67' 0-3 Hector Bellerin

Real Betis tog sikre tre point, da de nedlagde Elche med 3-0. I anden halvleg fik den tidligere Arsenal-spiller Hector Bellerin et rødt kort.

Søndag aften skulle Real Betis på opgave ude mod Elche, der blot havde vundet to gange i 13 kampe i La Liga og ikke havde fået tre point siden starten af oktober. Inden opgøret indtog mandskabet en plads som nummer 18. 

Real Betis skulle også tilbage på sejrssporet og havde lidt to nederlag i de seneste to La Liga-kampe.

Men en god sæsonstart havde dog sørget for, at de lå med i toppen kun overgået Atletico Madrid, Real Madrid, Real Sociedad og Sevilla.

Det viste sig som en nogenlunde overkommelig opgave for hjemmeholdet, der i løbet af den første halve time kom foran med hele 3-0 mod et tandløst Elche-mandskab.

Juanmi viste gode evner i feltet og sendte bolden i kassen i det nederste højre målhjørne.

12 minutter efter - i det 24. minut - konverterede Willian Jose et straffespark, hvor han hamrede den op under overliggeren til 2-0.

Derefter kunne Nabil Fekir udnytte en stor defensiv fejl i Elche-forsvaret, og fra kanten af feltet sendte han bolden i nettet efter en lille solotur.

Herefter fik Elche sat en prop i, efter de var blevet bombarderet i den første halve time. 

I anden halvleg var der ikke de store højdepunkter, indtil Hector Bellerin stoppede en oplagt scoringschance for Elche. 

Han stoppede en friløber ureglementeret og måtte derfor tidligt i bad, da han fik et direkte rødt kort.

Selvom den tidligere Arsenal-spiller gjorde betingelserne en smule sværere for sine holdkammerater, formåede de at holde føringen frem til slutfløjtet.

Dermed tog Real Betis vigtige point i toppen af tabellen, og de har nu 24 point efter 14 kampe. To point bag Atletico Madrid, der dog har en kamp i hånden.


Af Rasmus Glud
Mandag 24. januar