Luk

Heerenveen forlænger Høeghs kontrakt et år

| Æresdivisionen | 1 kommentar

Infoboks

Danske Daniel Høegh har fået forlænget sin kontrakt i Heerenveen til sommeren 2020, oplyser klubben, der har benyttet sig af en option om at forlænge.

I sommeren 2017 hentede Heerenveen den tidligere OB-stopper Daniel Høegh, og den hollandske klub har været glade for danskeren.

I hvert fald har Heerenveen netop benyttet sig af en option i Høeghs kontrakt, der gør, at parterne nu har papir på hinanden til sommeren 2020. Det oplyser Heerenveen på klubbens hjemmeside.

Kontrakten løb oprindeligt frem til sommer, men nu er den aftale altså blevet forlænget med et år.

28-årige Daniel Høegh har spillet 23 kampe i Æresdivisionen i denne sæson.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

mckellberg 10:02          
Satans!

Så må vi vente et år med at hente ham hjem jo.
Torsdag 13. august
Onsdag 12. august