Luk

Helenius føler sig klar til startplads i AGF

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Vejle Boldklub - AGF
Superligaen Grundspil (02/02)
Bet25 4,00 3,75 1,86
Oddset 4,10 3,70 1,87
bet365 4,00 3,75 1,83

AGF-angriberen Nicklas Helenius mener, at han er klar til at få en plads i startopstillingen hos David Nielsen og co.

I AGF sidder topscorer Patrick Mortensen solidt på pladsen som frontangriber, men i kulissen lurer Nicklas Helenius på, om han snart også kan gøre sig i cheftræner David Nielsens startopstilling, da han føler sig klar til 'meget mere spilletid'.

Det fortæller Helenius til fan-mediet More Than a Club.

- Jeg ser selvfølgelig gerne mig selv som starter, og føler også, at jeg er klar til det. Jeg vil yde en indsats for AGF. Det er dét, jeg har fokus på. Jeg tager én dag ad gangen, for jeg har stadig en alder og et vist niveau til det, siger han til More Than a Club og fortsætter:

- Jeg har været nogle pæne steder i karrieren, og jeg føler, jeg har fået den her tidligere energi tilbage i kroppen, og jeg føler, jeg kan alt igen. Det er den spiller, jeg kender mig selv som, og jeg synes, jeg har et niveau nu, der gør, at jeg kan spille mere. Jeg føler mig klar til det.

Helenius og topscorer Mortensen har flere gange vist, at de to også kan spille ved siden af hinanden i angrebet.

29-årige Helenius har spillet med i ni kampe i denne sæson. Den eneste startplads har han fået i Sydbank Pokalen mod Kolding IF, hvor han scorede og lagde op til en scoring.

Derudover har han bidraget med et oplæg i 3F Superligaen.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar