3F Superliga -Helenius: Kan blive rodet mod SønderjyskE
2017-10-31 14:25:01
Foto: Getty Images

Helenius: Kan blive rodet mod SønderjyskE

OB's Nicklas Helenius mener, søndagens modstandere fra SønderjyskE har fortjent flere point, end de har formået at samle sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

OB er søndag værter for et møde med formsvage SønderjyskE, som efterhånden ikke har smagt sejrens sødme i ti kampe i træk.

Men sønderjyderne fortjener respekt, mener OB-angriber Nicklas Helenius.

- SønderjyskE er et hold med masser af energi og fysik. De vil gerne spille powerfodbold, og det kan sagtens blive en lidt rodet kamp. I offensiven har de nogle hurtige og faktisk rigtig dygtige omstillingsspillere.

- I den anden ende af banen er de begyndt at spille med et fem-mands for at lukke bedre af, men de har ikke vundet i de ti seneste Alka Superligakampe, så de er helt sikkert lidt ramt på selvtilliden, siger Helenius til ob.dk og tilføjer:

- Deres spil har fortjent flere point, og de har smidt mange point i de sidste minutter af kampene. Hjemme mod FCK spillede de en god kamp, og i lange perioder spillede de lige om med FC Midtjylland. Mod Hobro var da også glimrende, og det var kun i det sidste kvarter, Hobro var klart bedre end SønderjyskE.

Sæsonens første indbyrdes opgør endte 2-2 i Haderslev efter et par sene sønderjyske mål.  

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce