Luk

Helflugter sikrede Lyon sejr trods Juve-pres

| Champions League | 23 kommentarer
Helflugter sikrede Lyon sejr trods Juve-pres
Foto: Getty Images

Infoboks

Lyon - Juventus 1-0
Champions League Slutspil
31' 1-0 Lucas Tousart

Lyon blev presset i bund til sidst, men det franske hold endte med at vinde 1-0 over Juventus i det første af to opgør i ottendedelsfinalerne i Champions League. Lucas Tousart scorede sejrsmålet.

Lyon havde bænket Joachim Andersen fra start, da det franske hold tog imod Juventus på Parc Olympique Lyonnais i Champions League i det første af to ottendedelsfinaler. 

Det blev en første halvleg, hvor Lyon sad på det meste, og Ronaldo og co. halsede efter. 

Det betød, at Lyon kom bedre med i opgøret og pressede Juventus. 

Efter 31 minutter kom forløsningen for franskmændene, da hjemmeholdet kom foran. 

Houssem Aouar kom godt igennem i venstre side og snød et par Juventus-forsvarere. Inde på midten stod Lucas Tousart klar. 

Han kunne med en helflugter sparke mod kassen og passere Szczesny til 1-0 for Lyon. 

Hans første mål i Champions League i denne sæson. 

Herefter trykkede Lyon mere på, og Moussa Dembele kunne bringe hjemmeholdet yderligere foran, men han skød forbi mål.

Karl Toko Ekambi kom lige inden pausen fint igennem, men forsøget gav ikke mål. 

Resten af halvlegen kom ingen af holdene frem til de helt store målchancer.

Stillingen var 1-0 til Lyon ved pausen. 

Efter pausen forsøgte Juventus at komme længere frem på banen og presse hjemmeholdet længere tilbage. 

Efter 52 minutter forsøgte Miralem Pjanic sig mod mål på et frispark, men forsøget endte i muren. Kort efter forsøgte Paulo Dybala med et indlæg i feltet, men Lyon-forsvaret fik clearet bolden. 

Godt ti minutter senere sendte Alex Sandro et hårdt skud afsted, men igen var Lyon-forsvaret vaks og fik blokeret skuddet.

I det 81. minut kom danske Joachim Andersen på banen til fordel for Maxwel Cornet. 

I kampens slutning appellerede Cristiano Ronaldo for et straffespark, da han mente, at han blev skubbet i ryggen. Dommeren mente dog ikke, at der var straffe. 

Gonzalo Higuain var dog ved at gøre Ronaldo glad igen med fem minutter igen, da han var tæt på at bringe Juventus tilbage i opgøret. Her blev han spillet fri af Dybala, men argentinerens forsøg gik forbi mål. 

Lige efter kom bolden faktisk i mål for Juventus af Paulo Dybala, men dommeren dømte offside. 

Juventus pressede gevaldigt på til sidst, og Dybala faldt i feltet. Juventus protesterede heftigt, men intet straffespark. 

Kampen endte med 1-0 til Lyon, der dermed har et godt udgangspunkt forud for returopgøret i Torino 17. marts.


Af Anders Jensen
Torsdag 9. april
Onsdag 8. april