Luk

Helsingborg bekræfter Mikkelsen-interesse

| Allsvenskan | 0 kommentarer
Helsingborg bekræfter Mikkelsen-interesse
Foto: Getty Images

Infoboks

Oskarshamns AIK - Helsingborg
Svenska Cupen (22/08)
NordicBet 6,85 4,95 1,37

Helsingborg-formand Krister Azelius bekræfter over for Futbollskanalen, at klubben kigger på Tobias Mikkelsen, der træner med.

Tobias Mikkelsen har stået uden kontrakt, siden han denne sommer forlod australske Bribane Roar ved kontraktudløb.

Den 32-årige danske kantspiller har siden trænet med hos Lyngby, men BT kunne onsdag fortælle, at han træner med hos Helsingborg. Det bekræfter klubbens formand, Krister Azelius, over for Futbollskanalen.

- Det passer. Han trænede med os i dag og kommer også til at træne med os i morgen. Han er på blokken, siger han.

Efter prøvetræningen i morgen vil klubben vurdere, om Tobias Mikkelsen skal have forlænget opholdet eller sendes videre igen.

Helsingborg råder i forvejen over David Boysen og Anders Randrup, ligesom man for nyligt hentede Anders Lindegaard på en fri transfer.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. august
Mandag 19. august