Luk

Helsingborg ramt af corona: Vil udsætte kamp

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Helsingborg - Falkenbergs FF
Allsvenskan (29/11)
Oddset 2,10 3,60 3,20

Helsingborg IF har kontaktet det svenske fodboldforbund for at få søndagens kamp mod Djurgården flyttet, fordi flere spillere er smittet med coronavirus.

Efter planen tørner Helsingborg og mestrene fra Djurgården søndag sammen på Olympia, men står det til førstnævnte, bliver kampen udsat.

Helsingborg har officielt bedt om, at kampen bliver rykket, da klubben har konstateret en række tilfælde af coronasmitte.

To førsteholdsspillere og seks ungdomsspillere er blevet testet positiv for coronavirus, mens flere udviser symptomer, skriver Helsingborg på klubbens hjemmeside.

Helsingborg er desuden ramt på skadesfronten, men det må en fodboldklub regne med, lyder det på klubbens hjemmeside. Hvad man dog ikke kan regne med, er konsekvenserne af en pandemi, skriver Helsingborg.

En øjeblikkelig sidsteplads i Allsvenskan er realiteterne for Helsingborg, der har 13 point for 17 kampe.


Af Martin Schmidt
Fredag 27. november
Torsdag 26. november