LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Helsingør giver Pierre Larsen to år mere

| Danmark | 0 kommentarer
Helsingør giver Pierre Larsen to år mere
Foto: FC Helsingør
FC Helsingør har forlænget kontrakten med offensivspilleren Pierre Larsen, der nu er at finde i klubben frem til sommeren 2019.

FC Helsingør har belønnet 22-årige Pierre Larsen med en ny kontrakt, så han får to år mere i klubben, og dermed er at finde i den nordsjællandske klub frem til sommeren 2019.

Den hurtige offensivspiller kom til klubben fra BK Frem i vinterpausen, og spillede sig hurtigt ind som stamspiller på holdet.

Pierre Larsen har primært spillet som kant i sin seniorkarriere, men træner  Christian Lønstrup har primært brugt ham på toppen.

– Pierre kan spille både kant og spids, og har givet os en ny dimension i længderetningen, hvor han giver os mere fart. Han har gjort André Riel bedre, fordi han tager en masse uselviske løb uden bold, der giver plads til at André kan komme ind og afslutte, siger Christian Lønstrup til klubbens hjemmeside.

Pierre Larsen spillede 15 kampe for FC Helsingør i foråret og scorede tre mål.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Elias von Staffeldt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 16. februar
Fredag 15. februar