LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Helsingør siger farvel til Akharraz og Stückler

| NordicBet Liga | 5 kommentarer
Helsingør siger farvel til Akharraz og Stückler
Foto: Getty Images / Lars Rønbøg
Både Osama Akharraz og Daniel Stückler forlader Superliga-nedrykkerne Helsingør efter en sæson, hvor de aldrig for alvor fik bidt sig fast. 

Helsingør vinkede denne sommer farvel til pladsen i landets bedste række og må nu tilbage i 1. division. 

Superligaen er dog ikke det eneste, som Helsingør vinker farvel til, da både Osama Akharraz og Daniel Stückler forlader klubben. 

Helsingør-træner Christian Lønstrup er træt af, at Akharraz aldrig bed sig fast på holdet, og han kalder det et fejlskud. 

- Det har ikke været godt nok. Det er der ingen grund til at skjule. Kigger man tilbage, så var det et fejlskud, for Osama blev hentet ind for at være en del af startformationen, og det blev han aldrig, siger Lønstrup til Helsingør dagblad. 

Om Daniel Stückler siger Lønstrup, at han egentlig var en del af fremtidsplanerne, men at tingene bare aldrig gik op i en højere enhed. 

- Der har ikke været noget ballade med ham, og som person er han fin at have i truppen. Vi har haft en god dialog om tingene, men vi fik bare aldrig det gode partnerskab, desværre. For han var en spiller, vi satsede midler på, siger Helsingør-træneren. 

Hverken Osama Akharraz eller Daniel Stückler kom nogensinde på scoringstavlen for Superliga-nedrykkerne.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt
Torsdag 13. december