Luk

Helsingør-træner: Kan lære noget af Viborg

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - FC Helsingør 3-0
1. division
13' 1-0 Magnus Kaastrup
47' 2-0 Sebastian Grønning
87' 3-0 Jakob Bonde

FC Helsingør-træner Morten Eskesen erkender, at Viborg var bedre i fredagens kamp, og evnen til at gøre mange ting rigtigt i løbet af kampen kan hans hold lære af, siger han.

FC Helsingør led fredag et 0-3-nederlag til topholdet Viborg i fredagens 1. divisionskamp.

Helsingør-træner Morten Eskesen roser Viborg for en helstøbt kamp, og det kan hans hold lære noget af, siger han til Helsingør Dagblad.

- Det er irriterende, at vi får en offside-kendelse imod os på Jeppe Kjærs mål, for den mener jeg er forkert. Når det er sagt, så taber vi til et bedre hold på dagen, siger Eskesen til avisen.

- De gør så mange ting rigtigt gennem hele kampen, og det kan vi lære noget af. De viser, hvorfor de er nummer et i 1. division med otte sejre i 10 kampe. Der er afstand på dem og os, og det er den, vi skal forsøge at lukke for at blande os i toppen af rækken.

FC Helsingør ligger nummer fem i 1. division med 10 point op til Viborg på førstepladsen.


Af Sara Margren
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november