Luk

Helsingør vil dække til: Fået nok af gratister

| NordicBet Liga | 16 kommentarer

Infoboks

Helsingør Stadion skal dækkes til langs indhegningen, så det ikke længere er muligt for gratister at se med gennem hegnet.

FC Helsingør er træt af, at gratister kan se med, når 1. divisionsholdet spiller hjemmebanekampe.

Det er nemlig intet problem at stå på den anden side af hegnet og følge kampene, men det skal der nu laves om på. Derfor vil FC Helsingør fremover dække indhegningen til, så det ikke længere er muligt for gratister at se med.

Det bekræfter bestyrelsesformand og medejer af klubben Jordan Gardner overfor Sjællandske.

Gardner fortæller til avisen, at det er et simpelt spørgsmål om at støtte klubben, da indtægter fra kampdage er en væsentlig indtægtskilde.

En voksenbillet til FC Helsingørs kampe koster 110 kroner, mens det koster 50 kroner for pensionister og studerende.


Af Jonas Dalgård
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober