Luk

Helstrup om Ole T-fyring: Måske ikke det rette

| Eerste Divisie | 0 kommentarer

Infoboks

Breda - Almere City FC
Eerste Divisie (10/12)
Oddset 1,82 3,70 3,65
bet365 1,85 3,75 4,20

Almeres Frederik Helstrup er ikke sikker på, at det var det rigtige at gøre, da klubben i marts valgte at fyre Ole Tobiasen. 

Frederik Helstrup er gået fra at være fast mand til at kæmpe mere med spilletiden, siden Ole Tobiasen blev fyret som cheftræner i klubben.

Resultaterne på banen er da heller ikke blevet bedre, hvor holdet er faldet fra andenpladsen til fjerdepladsen siden trænerskiftet. 

- Da de valgte at fyre Ole var vi en lidt svær periode, men det var en periode, vi kunne være kommet ud af. Der var flere, der mente, det var tid til at prøve noget nyt og få noget nyt energi ind. Derfor valgte de at trykke på knappen. Atmosfæren var lidt mærkelig der, men ikke mere en det. 

- I en professionel trup kan man ikke holde alle glade. Det gælder, uanset hvor man er. Der kan jo kun være 11 spillere på banen.

Selvom resultaterne var lidt svingende i den seneste periode, så var pointsnittet stadig bedre, end tilfældet har været siden da i de ni kampe med Jeroen Rijsdijk som cheftræner.

- Man kan også sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om det har været en forbedring. Da vi havde Ole, så fik vi over to point i snit. Det har vi i hvert fald ikke haft det seneste stykke tid. Vores interne målsætning har været, at vi skulle spille med om oprykning.

- Som tiden gik i efteråret, hvor det så rigtigt godt ud, så er det klart, at vi er blevet mere ivrige efter at rykke direkte op. Vi nævnte i starten, at vi skulle i top-seks, så på den baggrund kan man sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige at fyre Ole. 

Frederik Helstrup har efterfølgende snakket med Ole Tobiasen, og han var også selv overrasket over at blive fyret. 

- Jeg tror også, han var overrasket. Det var jeg også. Omvendt hvis man ser på, at der både blandt spillere og stab var noget utilfredshed, samtidigt med det ikke gik så godt i en periode, så var det måske ikke så overraskende. 

Almere ligger nummer fire med seks point op til andenpladsen, der giver direkte oprykning, inden de tre sidste runder. Holdet er dog sikret en playoff-plads. 


Af Andreas Roesen
Onsdag 8. december