Luk

Helten Lukaku: Forstår ikke det skal være tæt

| Coppa Italia | 1 kommentar

Infoboks

Fiorentina - Inter 1-2
Coppa Italia
40' 0-1 Arturo Vidal
57' 1-1 Christian Kouamé
119' 1-2 Romelu Lukaku

Romelu Lukaku blev den store helt, da han stangede Inter videre i den italienske pokalturnering, men han savner mere stabilitet fra holdet.

Inter måtte helt ud i sidste minut af den forlængede spilletid, før målræven Romelu Lukaku headede sit hold videre i den italienske pokalturnering mod Fiorentina.

Belgieren glædede sig efter opgøret over, at det lykkedes i sidste ende, men han ærgrede sig samtidig over, at det skulle helt derud, før de kunne sikre sejren.

- Vi er glade for, at vi vandt mod en meget stærk modstander med en stor træner. Vi vandt, og det er godt for vores selvtillid og vi må fortsætte sådan her, sagde Lukaku til RAI Sport efter opgøret ifølge Football Italia.

Inter var i relativ kontrol opgøret igennem, særligt i første halvleg, men alligevel blev der spænding til det sidste. Til stor forundring for Lukaku.

- Jeg ved ikke, hvorfor det sker, men vi arbejder på netop det. Det bør ikke ske, men vi er et ungt hold, så vi lærer fra disse kampe og prøver at forbedre os, sagde han.

I kvartfinalen af pokalen er det allerede givet, at Inter møder bysbørnene fra AC Milan 27. januar, mens næste opgave i Serie A er de forsvarende mestre Juventus.


Af Christian Ambæk

1 kommentar

Nickdkinter 18:57          
Sådan har det været i 10 år nu vi fatter det heller ikk
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar