Luk

Henderson blev LFC-helt med drømmehug

| Champions League | 19 kommentarer

Infoboks

Liverpool - AC Milan 3-2
Champions League gruppe B
9' 1-0 Fikayo Tomori
14' 1-0 Mohamed Salah
42' 1-1 Ante Rebic
44' 1-2 Brahim Diaz
49' 2-2 Mohamed Salah
69' 3-2 Jordan Henderson

Jordan Henderson blev den store helt for Liverpool, da han sikrede dem en 3-2-sejr over AC Milan efter et drømmehug fra distancen i Champions League.

AC Milan kunne for første gang siden 2014 træde ind på græstæppet til et Champions League-opgør, da de tørnede sammen med Liverpool på Anfield.

Her havde de italienske gæster Simon Kjær med i bagkæden, og han fik i den grad sin sag for, da Mohamed Salah og co. lagde ud som lyn og torden.

Liverpool spillede sig nemlig frem til den ene store chance efter den anden, hvor blandt andre Diogo Jota og Divock Origi burde havde skabt stor jubel på Anfield, men skarpheden manglede.

Det var derfor Trent Alexander-Arnold, som blev nødt til at vise, hvordan det skulle gøres, da drev bolden ind i boksen, hvor han sendte et hårdt skud mod mål. 

Her kom Milans Fikayo Tomori dog i vejen, men bolden endte alligevel i netmaskerne, da gæsternes englænder afrettede den over stregen.

Velkommen i Champions League til AC Milan, men Liverpool var langt fra færdige endnu, da hjemmeholdets dominans fortsatte, og kun fem minutter senere fik de tilkendt sig et straffespark, som Salah skulle tage sig af.

Men i denne situation var der endelig en Milan-spiller, som formåede at vise kvalitet, da Mike Maignan var hurtig på stregen og reddede Salahs spark, og dermed var Milan fortsat i live i opgøret.

Vild udvikling på Anfield

Maignans redning viste sig at blive utrolig vigtig, da Milan i løbet af få minutter formåede at vende kampen fuldstændig rundt på hovedet. 

To minutter før pausen kom de nemlig frem til deres første rigtige mulighed, som Ante Rebic sikkert sendte i mål til 1-1 med en flot afslutning, hvor Alisson ikke kunne gøre noget i Liverpool-målet.

Og blot to minutter senere blev Liverpools tilhængere på Anfield ramt af et stort chok, da Milan slog til på en omstilling. 

Her endte Theo Hernandez med at blive spillet helt fri foran mål, men hans forsøg blev dog reddet på stregen. Gæsternes Brahim Diaz var dog hurtigste mand i feltet, og dermed kunne at bringe Milan på 2-1 i en hektisk slutfase af første halvleg.

Kaptajn Hendersons drømmehug

AC Milan kom dog hurtigt ned på jorden, da Liverpool formåede at udligne til 2-2 efter kun fire minutter, hvor Salah gjorde skaden god igen og satte sidste fod på et fremragende Liverpool-angreb.

Liverpool lagde nu et tungt pres på Milan-defensiven, og med 21 minutter tilbage var det Jordan Hendersons tur til at bringe sig i fokus. 

Her endte bolden udenfor feltet efter et hjørnespark, og så smaskede Liverpool-anføreren bolden ind i mål fra distancen med høj fart.

Et kanonmål af Henderson, som sendte tankerne tilbage på Steven Gerrard, der i sin storhedstid var garant for flotte og vigtige mål fra distancen.

Kaptajn Henderson endte også med at blive matchvinder, da hans drømmehug fra distancen blev kampens sidste scoring, og dermed sikrede Liverpool sig en 3-2-sejr over AC Milan i en underholdende Champions League-kamp.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
06:31
Thomasberg: Bedste trup i min Randers-tid
06:30
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
06:27
Esbjerg fB - Sejr!
06:24
Pokaldag i Danmark og England på skemaet
06:00
Uniteds Varane: Havde brug for ny udfordring
05:47
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
05:43
Chelsea-trio og Franks bomber på ugens hold
05:39
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
04:14
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
04:09
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
03:22
PC: Ved ikke hvorfor Thorup bragte BIF op
01:22
Napoli vandt 4-0 og fortsatte suveræn start
01:20
Man United-tråden
01:14
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
01:09
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
01:06
Chelsea Football Club
00:52
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
00:50
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:49
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:46
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:45
PC: Ved ikke hvorfor Thorup bragte BIF op
00:43
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:40
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:39
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:34