Luk

Henderson: Respekt for dem der ikke træner

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Everton - Liverpool
Premier League (21/06)
NordicBet 4,55 4,10 1,78
YouBet 4,60 4,05 1,77

Jordan Henderson har respekt for de Premier League-spillere, der ikke føler sig sikre og derfor er blevet hjemme fra træning.

Troy Deeney og N'Golo Kanté er nogle af de Premier League-spillere, der har haft behov for at blive derhjemme i stedet for at genoptage træningen efter coronapausen.

I Liverpool er alle mand tilbage, men anfører Jordan Henderson ser ikke skævt til de, der har besluttet at træffe en anden beslutning end ham selv.

- Jeg respekterer deres holdning og deres beslutning til fulde. Jeg tror, alle er i forskellige situationer i forhold til deres familier, og hvis man ikke føler sig tilpas eller sikker, så skal man ikke føle sig presset til at komme på arbejde, siger Henderson til Sky Sports.

- Jeg har fuld respekt for de gutter, der endnu ikke føler sig komfortable, og jeg håber, at de respekterer min mening og de andre, der har besluttet at komme tilbage på arbejde.

- Jeg føler mig meget sikker på træningsanlægget. Elles ville jeg ikke være her. Og sådan har mine holdkammerater det også, siger Jordan Henderson, som også ville bakke op, hvis det var en af hans holdkammerater, der ville blive hjemme.

Premier League-klubberne må i øjeblikket nøjes med at træne i grupper.

Liverpool-manager Jürgen Klopp har udtalt, at spillerne selv vælger, om de møder til træning. Det kan du læse om her.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 6. juni