Luk

Hengiven Inter-midt: Conte har hjulpet mig i år

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Inter - AC Milan
Coppa Italia (26/01)
Oddset 2,00 3,70 3,40
bet365 2,00 3,50 3,60

23-årige Nicolo Barella fortæller, at han nyder godt af at spille under Antonio Conte, som har været en stor hjælp for Barella i år.

Inter-træner Antonio Conte har i denne sæson sværget til 23-årige Nicolo Barella som en af spillere på den centrale midtbane på sit Inter-hold.

Den unge midtbanespiller, som har været i Inter siden sidste sommer, er glad for tilliden fra Conte, som har hjulpet Barellas udvikling på rette vej over det sidste år.

Det fortæller Barella ifølge Football Italia.

- Mezzalaen (betegnelse for en midtbanespiller-type, red.) fungerer som et led mellem angrebet og forsvaret, og den rolle udgør jeg på min egen måde. Her i Inter er en midtbanespiller nødt til at kunne begge dele. Jeg vil være den spiller, som træneren gerne vil have, siger Barella og fortsætter:

- Han (Antonio Conte, red.) har hjulpet mig i år. Jeg føler, jeg er vokset i at kunne klare de forskellige kampe. Nu ved jeg, hvornår jeg skal ind i boksen, hvornår jeg skal vente eller hvornår jeg skal lave den afgørende aflevering.

23-årige Barella har spillet 52 kampe for Inter med fire mål og 12 oplæg til følge. Han har desuden spillet 18 kampe for det italienske landshold.


Af Jonas Dalgård
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar