Luk

Henrik C. ansat på akademiet i danskerklub

| Eliteserien | 0 kommentarer

Infoboks

Haugesund - Mjøndalen
Eliteserien (02/12)
Oddset 1,87 3,80 3,70
bet365 1,80 3,75 4,00

Den tidligere DBU- og OB-træner Henrik Clausen er ny trænerudvikler i den norske Eliteserie-klub FK Haugesund.

Den tidligere OB- og U19-landsholdstræner Henrik Clausen har fundet sig nyt job som trænerudvikler på den norske Eliteserie-klub FK Haugesunds akademi.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Clausen skilte sig ud blandt næsten 100 ansøgere, og det gjorde ham til det åbenlyse førstevalg.

- Det har været vigtigt at finde en ny trænerudvikler med stor erfaring fra topfodbolden og med gode kompetencer indenfor spiller- og trænerudvikling.

- Efter flere gode samtaler og besøg i Haugesund blev vi enige med Henrik Clausen om en toårig aftale, og jeg er meget tilfreds med at kunne præsentere en så erfaren trænerudvikler, som kommer hertil med et CV og en erfaring, som det er svært at få her i landet, siger akademichef Søren Lykke.

Clausen starter i stillingen den 1. november, oplyser klubben.

I Haugesund gør Clausen flere danskere selskab. Således spiller danske Mikkel Desler, Benjamin Tiedemann, Peter Therkildsen, Oliver Klitten og Alexander Ammitzbøll alle i klubben.


Af Jonas Dalgård
Mandag 30. november